Gravidmassage er fordig der ønsker...

  • … Færre gener
    Massage kan lette gener i bækken, ryg og skuldre, afhjælpe væskeophobninger i din krop og forbedre din fordøjelse.
  • … Bedre søvn
    Mange oplever at sove bedre, når de har modtaget massage.
  • … Øget kropsbevidsthed
    Igennem berøringen vil du øge din kropsbevidsthed og blive mere fortrolig med din gravide krop.
  • … Bonding med dit barn i maven
    Når mor har det godt, kan baby i maven også mærke det. Mens du bliver masseret, har du god tid til at tjekke ind hos din baby og mærke den sparke under maveskindet.
  • … Færre bekymringer og mindre stress
    Når du bliver masseret kan det føre til følelsen af færre bekymringer og dit stressniveau kan mindskes.
  • … Meget mere oxytocin
    Oxytocin stimuleres af lange blide strøg, varme, god stemning og nærhed, hvilket er til stede i overflod under graviditetsmassagen hos mig.

Massage med dig i centrum

Massage under din graviditet skal være blid og nænsom, men det betyder ikke, at den ikke er effektiv. Massagen vil altid blive tilpasset til lige netop dig, og hvordan du har det på den enkelte dag. Det betyder, at jeg har øje for hele dig, og ikke kun din massagetrængende ryg eksempelvis.

Det er desuden meget vigtigt for mig, at du føler dig tryg undervejs i massagen. Du kan læse mere om mine tilbud og tilgang længere nede på siden, eller du kan hoppe direkte til priser og booking lige herunder.

Se priserBook tid nu

Om massage hos mig

Du kan blive masseret gennem hele din graviditet.

Jeg har massagebriks med plads til din gravide mave og voksende bryster. Nogle massager vil foregå på maven, andre på siden og nogle endda halvsiddende på briksen. Rygmassage kan også foregå på en stol alt efter hvad der er rart for dig. Undervejs skifter du stilling, så jeg kan komme til, men også når du får brug for det. Din gravide krop kan nemlig ikke nødvendigvis lide at være i samme stilling i længere tid af gangen under massagen.

Jeg bruger lækker massageolie uden duft, som absorberes hurtigt ifbm. massagen.

Jeg har lagen, puder og tæpper, så du kommer til at blive pakket godt og trygt undervejs. Er du blufærdig, er det min opgave at finde den gode løsning for dig og gøre dig tryg ved situationen. Massager på overkroppen kan altid udføres med BH på. Hvis du er mest tryg ved massage uden på tøjet, kan det også sagtens lade sig gøre.

Min briks er bygget til 205 kg og er 76 cm bred. Alle kvinder uanset kropstype og størrelse er velkomne. Jeg spørger ikke ind til din vægt og lignende uanset hvilken konsultation du kommer til.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en snak omkring netop din situation.

Jeg tilbyder forskellige massager

Rygmassage

Mange oplever træthed i ryg, lænd og skuldre i løbet af graviditeten, og denne rygmassage er ideel til netop det. Jeg fokuserer der, hvor du har behovet, men kommer hele ryggen igennem. Skulle du have lyst kan denne massage afsluttes med lidt let massage i hovedbunden.

Jeg afsætter 30 minutter, og den kan foregå siddende omvendt på en stol eller liggende på min briks, som har plads til din mave og dine bryster. Massagen kan også være god for dig, der er på barsel og oplever gener fra din ryg, lænd, skuldre eller nakke.

Kan foregå med eller uden BH på.

Se priserBook tid nu

Benmassage

Dine ben går mange skridt hver dag, og måske føles de ekstra tunge og ømme, når du er gravid? En benmassage er en god måde at opnå følelsen af at være groundet på, og mange oplever, at de sover helt fantastisk efter denne behandling.

Der er afsat 40 minutter, og du vil ligge på min massagebriks.

Se priserBook tid nu

Helkropsmassage

Her får hele din krop forkælelse. Er der et bestemt sted, du er øm og træt fokuserer jeg på det, men ellers sørger jeg for, at du bliver masseret helt nede fra fødderne og op til hovedbunden. Vi starter med en snak om, hvor dine intime grænser går, så de ikke bliver overtrådt.

Der er afsat en time, og du vil ligge på min massagebriks.

Se priserBook tid nu

Kvinderne jeg har masseret siger...

Ina er en rigtig dygtig og empatisk jordemoder og behandler. Jeg fik en helkropsmassage, som virkelig var tiltrængt i min graviditet, da jeg døjer med bækkensmerter. Hun mødte mig som kvinde og gravid – spørgende og med humor! 🫶🏼 og så havde hun også tid til at lytte på mine spørgsmål efter behandlingen og kom efterfølgende med gode råd. Jeg gik derfra glad, lettet og vil helt sikkert komme igen! 😍 STOR anbefaling herfra!

– Camilla, gravid i uge 22, helkropsmassage

Efter en periode , hvor jeg har været meget oppe i mit hoved, var hele min krop overspændt og på overarbejdet.
Hos Ina fik jeg en times helskrop massage. Ina var blid, men grundig og fandt hurtigt de steder, hvor min krop havde mest brug for hjælp. Hun fik løsnet de værste knudepunkter og kom samtidig grundigt omkring hele kroppen. Efter en time var hele min krop og mit nervesystem i ro, og i løbet af de næste par dage kunne jeg mærke, hvordan min krop gav slip og har haft det markant og mærkbart bedre siden.

– Line, helkropsmassage

Priser for massage

Er du medlem hos Sygeforsikringen “danmark”, ydes der tilskud til gravid-ydelserne, der varer over 40 min.
Læs mere om takster og betingelser her.

Benmassage

445 kr
  • For dig der ønsker grounding og lindring i benene.
  • God ved væske i ben og fødder.
  • Foregår i klinikken og der er afsat 40 minutter.

Rygmassage

345 kr
  • For dig der ønsker lindring i lænd, ryg og skuldre.
  • Siddende på stol eller liggende på briks.
  • Foregår i klinikken og der er afsat 30 minutter.

Helkropsmassage

645 kr
  • For dig der ønsker det hele. Tilpasses dine behov.
  • Foregår på briks med plads til gravid mave.
  • Foregår i klinikken og der er afsat 60 minutter.